Post til alle blog
Målet med denne blog er, at skabe en ramme for dialog mellem dig og Post Danmark. Forhåbentlig kan det også bidrage til den gensidige forståelse. Vi håber at du vil gå med i samtalen og bidrage til at gøre den til et levende og konstruktivt forum.

Indlæg tagget med ‘sne’

Sneflokke kommer vrimlende…

onsdag, 3. februar 2010

Jeg skal love for at vi i år får alt den sne ungerne har sukket efter de senere og – og lidt til.

For Post Danmark der skal sørge for at jeres breve og pakker når frem til tiden giver dette vejr naturligvis helt store udfordringer. Størstedelen af vores arbejde sker jo netop der hvor vejrets konsekvenser er at se – på veje og fortove.

Ind i mellem bliver det foreslået at sætte kvalitetskravet til Post Danmarks postomdeling i vejret. I dag er kravet fra myndighederne at 93 % af brevene skal være fremme til tiden, målet er 95. I 2009 nåede vi helt op over de 96 %, og det er vi stolte af.

Når det er vanskeligt at love højere kvalitet end den der kræves er os i dag er det netop fordi vejret gør at der må være en buffer, det er helt naturligt svært at leve op til de mål der er sat når sneen vælter ned eller en efterårsstorm lukker Storebæltsbroen o.s.v.

Heldigvis gør vores postbude og transportmedarbejdere et fantastisk stykke arbejde, der gør at vi selv en dag som i dag kommer ud med langt den meste post. Det er jeg ret imponeret over og jeg håber i giver den en ekstra hilsen når I møder dem på en dag som i dag. Det gør jeg .

Og er tiden så ikke til at foråret begynder at varsle sin ankomst??


Lars

Julen er posttid!

fredag, 18. december 2009

Juletiden er igen i år den store faste eksamen for Post Danmark. Det er den tid på året, hvor vi har allermest travlt – det gælder både breve og pakker. I år ser det ud til, at vi får den ekstra udfordring, at vejret der i skrivende stund giver en masse trafikalt bøvl i store dele af landet. Jeg ved, at posten er hårdt ramt i bl.a. Sønderjylland og på Fyn, og sikker snart bliver det i det sydlige Sjælland om øerne der, men jeg er optimist og tror på, at vi får juleposten ud inden det bliver jul.

Her i julemåneden er der ofte mange specielle juleoplevelser. Hvert år hører jeg historier om, der har fået en venlig hilsen på sin rute fra en glad kunde, og der er ingen tvivl om, at det varmer. Jeg hører desværre også nogle – heldigvis få – historier i julemåneden om postlevering, der går helt galt pga. travlheden.

Så lad os da endelig benytte bloggen her til at dele både de gode og de mindre gode julepostoplevelser. Jeg vil gå videre med dem alle; de gode så ros rammer dér, hvor den er fortjent, og de dårlige så vi kan finde og rette fejl. Og jeg vil følge bloggen særlig tæt i de kommende dage, så jeg kan samle op, hvis der er noget vi skal have taget hurtigt fat i.

Jeg vil slutte med at ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår – jeg ser frem til at læse jeres bidrag.

Lars