Post til alle blog
Målet med denne blog er, at skabe en ramme for dialog mellem dig og Post Danmark. Forhåbentlig kan det også bidrage til den gensidige forståelse. Vi håber at du vil gå med i samtalen og bidrage til at gøre den til et levende og konstruktivt forum.

Indlæg tagget med ‘kvalitet’

Sneflokke kommer vrimlende…

onsdag, 3. februar 2010

Jeg skal love for at vi i år får alt den sne ungerne har sukket efter de senere og – og lidt til.

For Post Danmark der skal sørge for at jeres breve og pakker når frem til tiden giver dette vejr naturligvis helt store udfordringer. Størstedelen af vores arbejde sker jo netop der hvor vejrets konsekvenser er at se – på veje og fortove.

Ind i mellem bliver det foreslået at sætte kvalitetskravet til Post Danmarks postomdeling i vejret. I dag er kravet fra myndighederne at 93 % af brevene skal være fremme til tiden, målet er 95. I 2009 nåede vi helt op over de 96 %, og det er vi stolte af.

Når det er vanskeligt at love højere kvalitet end den der kræves er os i dag er det netop fordi vejret gør at der må være en buffer, det er helt naturligt svært at leve op til de mål der er sat når sneen vælter ned eller en efterårsstorm lukker Storebæltsbroen o.s.v.

Heldigvis gør vores postbude og transportmedarbejdere et fantastisk stykke arbejde, der gør at vi selv en dag som i dag kommer ud med langt den meste post. Det er jeg ret imponeret over og jeg håber i giver den en ekstra hilsen når I møder dem på en dag som i dag. Det gør jeg .

Og er tiden så ikke til at foråret begynder at varsle sin ankomst??


Lars

Færre klager over pakkerne

fredag, 25. september 2009

I forhold til hvor mange pakker Post Danmark håndterer hver dag, så modtager vi generelt meget få klager over pakker, der er forsvundet, forsinket eller ødelagt. Antallet af klager er faldet med mere end 25 procent de sidste to år.

I tal betyder det, at vi i år modtager 10 klager per hver 10.000 pakker, vi håndterer – altså omkring 0,1 %. I 2007 var tallet 17 for hver 10.000. Det er flot, og jeg tvivler på, at andre pakkeudbringere kan matche de tal – og vi arbejder på at gøre det endnu bedre.

Når vi får færre klager, skyldes det naturligvis, at kvaliteten i udbringningen er blevet bedre. Langt størstedelen af alle pakker kommer frem til rette modtager på rette tid og sted. Men en af årsagerne er også, at vi gør en målrettet indsats for at forbedre behandlingen af reklamationer.

Nogle af jer har måske allerede læst eller hørt, at Post Danmark er begyndt bruge billeder af jeres pakker til at hjælpe med en god håndtering. Det gør vi, for bedre at kunne hjælpe kunder, der henvender sig, med at finde ud af, hvad der er sket med deres pakker.

Når vi har foto af pakken, kan vi nemlig hurtigt se, hvordan den så ud ved sorteringen – og fx se, om der er korrekt adresse på, og om den er pakket ordentligt ind. Det gør, at vi ofte kan løse problemet med det samme, og det giver os også bedre mulighed for at give kvalificeret rådgivning – og f.eks. fortælle kunden, hvordan en pakke er forsvarligt emballeret, så den kan nå sikkert frem. Det er jo det, den skal :-) 

Lars