I morges fik jeg et brev stukket i hånden af min lille datter. Der var tale om et gækkebrev, som hun bad mig sende det videre til… Nå ja, det må jeg jo hellere lade være med at sige. Gækkebrevet skulle sendes til et nært familiemedlem

Nu får dette familiemedlem så den svære opgave at gætte, hvem der kan have ”sendt” gækkebrevet, og selvom der reelt kun kan være én afsender med fem bogstaver, så har jeg en fornemmelse af, at der nok falder et påskeæg af her.

Traditionen med gækkebreve er så dansk som noget, og i mine øjne er den også hyggelig. I mange daginstitutioner klippes der på livet løs – og der bliver sat en masse prikker. Mange børn får endda i gækkebreve de første erfaringer i brevskrivning. I mange familier binder gækkebrevene generationerne sammen, og forældre og bedsteforældre får hilsner fra børnene med sjove påskerim.

Så har jeg set, at der er steder på nettet, hvor man kan sende digitale gækkebreve, og undskyld mig, men det er altså for kedeligt og upersonligt. Det hele kan også blive så bekvemt og så flygtigt at det samtidig bliver overfladisk og dermed også ligegyldigt. En mere eller mindre ligegyldig e-mail i bunken af alle de andre.

Gammeldags? Ja måske – men det er heldigvis ikke altid en hindring for at have ret

Jeg tror, jeg vil bidrage til de gode traditioner, ved at sætte mig efter børnenes sengetid og lave et par gækkebreve, der kan ligge til dem i morgen. Det kunne være sjovt at forlange et påskeæg fra dem – også selvom det i sidste ende er mig selv, der må købe det.

Min klare opfordring er; find papir og saks frem – og lad os så gække løs.

…. ………