Post til alle blog
Målet med denne blog er, at skabe en ramme for dialog mellem dig og Post Danmark. Forhåbentlig kan det også bidrage til den gensidige forståelse. Vi håber at du vil gå med i samtalen og bidrage til at gøre den til et levende og konstruktivt forum.

Arkiv for februar 2010

Sneflokke kommer vrimlende…

onsdag, 3. februar 2010

Jeg skal love for at vi i år får alt den sne ungerne har sukket efter de senere og – og lidt til.

For Post Danmark der skal sørge for at jeres breve og pakker når frem til tiden giver dette vejr naturligvis helt store udfordringer. Størstedelen af vores arbejde sker jo netop der hvor vejrets konsekvenser er at se – på veje og fortove.

Ind i mellem bliver det foreslået at sætte kvalitetskravet til Post Danmarks postomdeling i vejret. I dag er kravet fra myndighederne at 93 % af brevene skal være fremme til tiden, målet er 95. I 2009 nåede vi helt op over de 96 %, og det er vi stolte af.

Når det er vanskeligt at love højere kvalitet end den der kræves er os i dag er det netop fordi vejret gør at der må være en buffer, det er helt naturligt svært at leve op til de mål der er sat når sneen vælter ned eller en efterårsstorm lukker Storebæltsbroen o.s.v.

Heldigvis gør vores postbude og transportmedarbejdere et fantastisk stykke arbejde, der gør at vi selv en dag som i dag kommer ud med langt den meste post. Det er jeg ret imponeret over og jeg håber i giver den en ekstra hilsen når I møder dem på en dag som i dag. Det gør jeg .

Og er tiden så ikke til at foråret begynder at varsle sin ankomst??


Lars