Den nye ordning for nej tak til reklamer træder i kraft den 27. april – fejl i flere registrering bliver rettet med det samme.
fredag, 17. april 2009Flere har her på bloggen skrevet indlæg om, at de efter at have tilmeldt sig den nye ordning for nej tak til reklamer, har fået tilsendt et forkert mærke til deres brevkasse. Det er desværre helt rigtigt.
Det firma vi samarbejder med her, har lavet en fejl i deres registrering af 72.000 tilmeldte til den nye ordning. Den fejl betyder, at der er sendt det forkerte mærke til disse husstande.
Det er vi selvklart meget kede af og vi beklager meget, at det er sket. Heldigvis fik vi opdaget fejlen i tide til, at vi kan få den rettet, så den ikke får nogen praktisk betydning for den enkelte husstand. Vi er nu i gang med at sende det rigtige klistermærke frem og samtidigt sikre os, at registreringen er helt korrekt. Derfor får denne situation ikke nogen betydning for, at det hele er på plads til ordningen går i luften den 27. april.
Lars Kaspersen

