Så er de tal klar, der fortæller hvor stor en del af brevene, der kom frem til modtageren til tiden i 2. kvartal i år. Heldigvis viser de tal, at det går den rette vej. I 2. kvartal kom 93,1 % af brevene frem til tiden og det er betydeligt bedre end 1. kvartal.

Det skulle det så også meget gerne være, for som jeg har skrevet her flere gange skal vi gøre det bedre end vi gjorde det i starten af året. Og det gør vi. De foreløbige tal for juli og august viser, at den gode udvikling fortsætter.

Det er intet tilfælde, for alle dele af virksomheden har knoklet stenhårdt for at løfte vores kvalitet. Det dyk vi tog i starten af året, har primært to årsager. De historisk omfattende ruteomlægninger der gennemføres, og et arbejdsmarked der gør det svært at få fat i de rigtige medarbejdere – ikke mindst har vi haft det svært med at finde lørdagsafløsere. Og det har vi kunne se på kvalitetstallene.

Vi er ikke ved målet endnu, for vi skal blive ved med et øge kvaliteten. Men vi er kommet et stort stykke vej fordi Post Danmarks medarbejdere har arbejdet dygtigt og hårdt. 

Som bekendt skal mindst 93 % af brevene frem til tiden ifølge den aftale vi har med staten. Vores eget mål er højere endnu nemlig 95 %. 100 % når vi aldrig, for når vi omdeler 1.100.000.000 breve om året, så er man meget afhængig af faktorer vi ikke kan styre. Det gælder fx sygdom, vejret, tekniske nedbrud o.s.v. Og vi fastholder vores eget høje mål for kvaliteten – høje mål er sundt, også for en virksomhed som vores.

Vi et ikke i mål endnu – men vi er på vej i den retning. Det luner

Der er kun én vej til et bedre omdømme for Post Danmark. Vi leverer post til alle danskere, så alle kan mærke, om vi gør det godt nok eller ej. Vi kan ikke tale eller reklamere os til et bedre omdømme. Vi kan ikke tale os til en god postservice, vi skal bevise, at kvaliteten er i orden, og det er vi godt på vej til nu.

Lars

Jeg var i dag med til et godt møde med to af de foreninger, der repræsenterer beboere på landets små øer og danske landsbyer. De kæmper en flot kamp for deres områder, og det kan jeg godt forstå for nok er der mange glæder ved at bo hvor de bor, men der er også en del praktiske udfordringer.

En af de udfordringer der har været debat om på det seneste handler om postservice. Fra starten af 2008 har det fx ikke længere været muligt at betale postopkrævningspakker, indbetalingskort, frimærker og pakkelabels direkte til postbuddet. Det har der været utilfredshed med især i yderområderne.

I stedet kan man i år betale disse ydelser med en krydset check eller bestille frimærker og pakkelabels på nettet eller over telefonen.

På mødet i dag, aftalte vi snart at mødes igen, for at komme dybere ned i en række spørgsmål. Ikke kun dem der er nævnt her, men også særlige forhold for det lokale erhvervsliv, særligt informationsbehov herunder mulighederne for foreningslivet.

Lige nu ved jeg naturligvis ikke, hvor den snak ender.

Post Danmark lever selvfølgelig op til de krav, der stilles til os i den befordringspligt vi har aftalt med staten. Også i yderområderne skal man kunne modtage og sende breve og pakker hver dag.

Vi er netop glade for at være med til at sikre at også udkantsområderne er forbundne med resten af landet. Det kan vi kun være stolte over at bidrage til. Men vores dilemma, er at med den nye og voksende konkurrence der er på postmarkedet, så kan vi ikke bede andre betale for meget, hvis andre skal for lidt for den service de benytter.

Det Robin Hood princip der gjaldt tidligere, passer ikke ind i et moderne marked - så det er de begrænsninger vores gode vilje er underlagt, men lad os nu se om vi ikke kan komme et stykke ad vejen sammen, alligevel. Det håber jeg.

Lars