Post til alle blog
Målet med denne blog er, at skabe en ramme for dialog mellem dig og Post Danmark. Forhåbentlig kan det også bidrage til den gensidige forståelse. Vi håber at du vil gå med i samtalen og bidrage til at gøre den til et levende og konstruktivt forum.

Arkiv for kategorien ‘blog’

Indbetalingskort

mandag, 19. juli 2010

I dagen udgave af Jyllands-Posten er der en artikel om at gebyret ved indbetaling af disse kort nu stiger til 25 kr. Noget der i øvrigt blev meldt ud i starten af juni.

Det er korrekt og dog ikke helt, som det også fremgår af det citat der er for den relevante chef her i Post Danmark, så er dette ikke et gebyr det sættes af Post Danmark, men af Danske Bank som vi har en aftale med for at kunne gennemføre de betalinger der er mulige i vores system. Det nye gebyr betyder at prisen kommer op på niveau med det man finder i de fleste bankfilialer - hvis man da ikke, som langt de fleste, klarer dissse betalinger over netbanken.

Der er flere og flere der gør dette og dermed færre og færre der skal dække de faste omkostninger ved systement til fysiske indbetalinger - derfor bliver det også uforholdsmæssigt dyrere.

Lars, der nu går på ferie igen

Posten igen på vej ud, som den skal

torsdag, 10. juni 2010

De chauffører, der strejkede i går er nu gået i gang med arbejdet igen. Det betyder, at vi igen kan begynde at få posten ud som vi skal. Dog kan der gå et par dage inden vi igen er helt oppe i fuld fart. Jeg skal beklage de gener det har påført mange, gener man også har kunne læse her på bloggen.

Der forhandles videre her over middag.

Lars